En Body-session starter altid med en kort samtale hvor du kan belyse de problematikker du ønsker behandlet. Herefter foregår behandlingen på briksen hvor du ligger i undertøj under et tæppe. Både forside og bagside af kroppen behandles. Behandlingen varer ca.45-50min.

Body Self Development’s System er et dansk udviklet behandlingssystem med oprindelse i 1940’erne. I en Body-session anvendes massage- og ledfrigørende teknikker, samt åndedrætsterapi og samtale. Behandlingen har fokus på at øge lymfe- og blodgennemstrømning, samt at løsne spændinger i kroppen. Herved skabes indre ro for at give kroppen de bedste betingelser for restitution og balance. I denne tilstand oplever mange at både fysiske og psykiske spændinger kan bearbejdes og afhjælpes. Dette sker ofte i kombination med samtale for at bringe nye perspektiver på klientens udfordringer.

Hos City Kropsterapi lægges der stor vægt på at tilpasse behandlingen den enkelte.

Uanset om behovet er mentalt, psykisk, fysisk eller en kombination af disse. Behandlingen kan således foregå med samtale eller i stilhed. Behandlingen kan være blid og stimulerende, hård og dybdegående – eller en kombination af begge dele.

Vi har erfaringer med :

Fysisk

- Reducere eller fjerne smerter og spændinger (eks. rygproblemer, musearm, knæskader)

  • Skabe mere energi og fysisk overskud.
  • Forbedre restitution i forbindelse med sport.
  • Øge smidighed.

Psykisk og mentalt

  • Skabe indre ro, velvære og psykisk overskud.
  • Øge koncentrationsevne og mental præstation.
  • Bearbejde stress, depression og psykiske ophobninger.

City Kropsterapi er registreret godkendt center hos Body-sds og benytter sig udelukkende af Body-sds som behandlingsform. Vi har licens hos Body-sds og er derfor hele tiden opdateret med den nyeste viden og uddannelse.

Læs mere om Body-sds her : www.body-sds.dk