“Gennem min mere end 10 årige karriere som revisor, har jeg ofte haft lange dage ved forskellige konference borde, forkert indstillede skriveborde og andre mindre optimale arbejdsmiljøer. Det har været en stor udfordring at praktisere korrekte siddestillinger hele tiden. Med arbejdsdage som i de mange travle perioder ofte blev på både 14 og 16 timer har jeg i en årrække presset min krop og specielt min ryg til det yderste.

Jeg har endvidere altid været glad for sport og specielt styrketræningen, og jeg har udover de lange dage ikke holdt mig tilbage for både at træne hård styrketræning 3, 4 og nogle gange 5 gange om ugen, hvorved jeg blot kompenserede med at sove mindre.

De seneste år begyndte jeg at døje med smerter fra lænden og den nedre ryg generelt, men havde ikke overvejet nogen problemstilling i ovenstående livsstil med en væsentlig mangel på restitution.

Jeg stiftede bekendtskab med Body-sds behandlinger og specielt Regin for snart 3 år siden, og jeg er endnu ikke taget hjem fra en behandling uden at have lært noget nyt at kende om min krop. Regin har et imponerende kendskab til kroppen, og kan næsten inden jeg er kommet ind af døren, identificere nye spændinger i min muskulatur. Jeg bliver til stadighed imponeret over Regins evne til netop at lokalisere problemområder og behandle disse, således jeg føler en enorm fysisk (og psykisk) lettelse efterfølgende.

Jeg er usikker på, om det bedste ved behandlingerne er den måde min krop føles når jeg rejser mig fra briksen, eller det forhold, at jeg har lært noget nyt at kende om min krop som jeg kan bruge i det daglige, der er det bedste, men jeg kommer aldrig til at stoppe med Body-sds behandlinger hos Regin.”

Mark Palmberg

Partner & statsautoriseret revisor

KPMG